Gode råd

Vi har samlet en række gode råd.

Gode råd om vedligeholdelse af afløb

Man kan selv gøre en hel del for at undgå at afløbet stopper.

Baseret på mange års erfaring og hændelser har vi samlet en række gode råd her på siden.

Dette vil holde dine afløb i god form:

  • Hæld ikke fedt / olier i køkkenvasken.
    Brug madaffaldsspanden til fedt fra stegepanden, når det er størknet
  • Hæld jævnligt en kedel kogende vand gennem køkkenafløbet
    Det løsner evt. aflejringer af fedt.
  • Sørg for jævnligt at rense dine gulvafløb for hår og sæberester.
  • Kontroller at dine tagrender er renset for blade og andet nedfald.
  • Se efter at ristene på dine brønde er rene og fri for blade.
  • Få jævnligt renset dine tagnedløbsbrønde, vejbrønde og andre sandfangsbrønde.

Dette bør du undgå i forbindelse med afløbsrensning:

  • Brug ikke afløbsrens!
    Afløbsrens har kun en kort virkende effekt eller ingen, og er skadeligt for miljø, og spuleoperatør.
  • Brug ikke kaustisk soda!
    Kaustisk soda har tidligere være meget brugt som afløbsrens, men det er giftigt og kan i mange tilfælde blive til en hård sten som kan være vanskelig at fjerne.

Vedligeholdelses spuling af kloakledninger

Nogle kloakfirmaer tilbyder højtryksspuling af kloakledninger f.eks. en gang årligt. Hvis din kloak er udført korrekt og i øvrigt i orden, er kloakledninger konstrueret, så de er selvrensende.

Har du i mange år ikke fået renset dine kloakledninger og de stadigvæk ikke giver problemer, er det ikke nødvendigt at højtryksspule dem. Ældre kloakledninger af beton har ikke godt af at blive spulet, med mindre der er noget galt.

Spildevandet laver en hinde på indersiden af betonrøret, der gør det glat og den fjerner man ved højtryksspuling.

Tænk over det, hvis du bliver tilbudt dette.

Hvis der alligevel skulle opstå problemer så ring efter Næstved Kloakservice på tlf. (+45) 70 60 57 77.

(+45) 70 60 57 77
naestved-kloakservice@outlook.dk